Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization. Det vi på dansk kalder søgemaskineoptimering.

Søgemaskineoptimering handler om at skrive de rette tekster, at bygge dit website på den rette måde og få de rette links, så du får de bedste placeringer, når brugerne søger i Google eller andre søgemaskiner.

Dermed har dine potentielle kunder lettere ved at finde frem til dig, hvilket afspejler sig i dine besøgstal og salgstal.

Kun side 1 i søgeresultatet tæller

Hvis din side er optimeret på den rette måde – og bedre end konkurrenterne – kan din side blive den, som bliver vist øverst i søgeresultatet. Det er naturligvis den placering, som giver flest klik, men også de efterfølgende placeringer kan give god trafik.

Dog skal du ikke langt udenfor top 3 og slet ikke videre end side 1, før din placering er ligegyldig. Du bliver ganske enkelt ikke set eller besøgt. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der skal til, for at dine sider rykker de sidste pladser opad.

Teknik, indhold og links

Hvis man skal liste alle muligheder for optimering op, får man en liste med flere hundrede ’knapper’ som kan trykkes på. Nogle er selvsagt vigtigere end andre, og ikke alle behøver komme i spil hver gang.

Alle punkter kan inddeles i fire hovedområder:

  1. Teknik
  2. Indhold
  3. Links
  4. Adfærd

Teknik dækker blandt andet over, at dit site skal være hurtigt at hente ned for brugerne. Ventetid gør dem utålmodige og får dem til at klikke væk, inden de overhovedet har set dit indhold.

Desuden SKAL dit website være optimeret til mobiltelefoner. Ikke kun for at stille Google tilfreds, men især fordi trafikken via de små apparater i flere tilfælde overgår trafikken fra computere.

Semantisk indhold

Før i tiden kunne det lade sig gøre at lave en side, hvor det samme ord var gentaget flere hundrede gange med hvid skrift på hvid baggrund, og så lå den ellers nummer et i søgningerne.

Det er ikke længere vejen frem.

Søgemaskinerne er blevet klogere og kan nu vurdere, om en tekst er velskrevet og relevant for den intention, som brugeren havde med søgningen. De har altså en semantisk forståelse i stedet for blot et fokus på enkeltstående søgeord.

SEO-tekster er uddybede og sprogligt varierede

For indholdsproducenter betyder det, at man bliver belønnet for at skrive uddybende tekster om det emne, som siden handler om.

Og i stedet for at bruge endeløse gentagelser af det samme ord er det bedre at bruge synonymer og relaterede begreber, da søgemaskinerne forstår, at de ord handler om det samme.

Det er både til fordel for brugerne, som får mere læsevenlige tekster, men også for dig, som reelt har noget på hjerte, når du skriver.

Links og omtale giver gode placeringer

Den bedste indikator for, om dit indhold er godt, er hvis folk af sig selv linker til det fra deres website, blog eller på sociale medier.

Samtidig er det også en vigtig faktor for søgemaskiner, som gerne placerer sider med mange indgående links øverst, hvis ellers indholdet stemmer overens med hvad folk søger efter.

For at få mest ud af indgående links, skal siderne der linker være af god kvalitet. Desuden er det mest optimalt, hvis sidens indhold er relevant for dit emne.

Ingen klik ingen kunder

Selvom teknikken, links og alt andet er i top på dit website, nytter det intet, hvis folk ikke klikker ind på dit website. Eller ikke bliver særligt længe.

Søgemaskinerne registrerer, om dine besøgende forlader din side lige så snart de er kommet ind. Det er et tegn på, at din side ikke er relevant for søgningen, og du vil derfor forsvinde fra toppen snarest muligt.

Værst er det, hvis du slet ikke får klik. Måske fordi dine tekster ikke sælger din vare godt nok – eller måske har du ikke optimeret din side godt nok. I så fald kan folk blive præsenteret for et tilfældigt stykke tekst fra din side, når de ser dig i søgeresultatet i stedet for én, der giver dig et klik.

Det er derfor vigtigt at holde øje med, hvordan man fremstiller sig i søgeresultatet og sørge for, at indholdet stemmer overens med de forventninger, man bygger op hos brugerne.

Få hjælp til dit SEO-arbejde

Skal du selv i gang med at søgeoptimere dit website, er der hjælp at hente.

Jeg laver gerne et SEO-tjek på dit nuværende site, som fortæller dig, hvilke af de mange SEO-knapper du skal dreje på, for at optimere din side bedst.

Starter du helt fra bunden, så du end ikke har et website, kan jeg både bygge sitet for dig og sørge for indholdet i form af søgeoptimerede tekster.

Hyr mig som SEO-konsulent

Få analyser og viden til at nå dine online mål

Lad mig gøre dit hårde SEO-arbejde

Har du ikke tiden eller  ressourcerne til at ordne de praktiske SEO-opgaver på dit site, så hjælper jeg gerne